IndholdArrangementerForårstræf og Forårsmøde i DFAC - lukket for tilmelding

Forårstræf og Forårsmøde i DFAC – lukket for tilmelding

foraarstraef_foraarsmode_genopslag_endelig-1Fredag d. 29. april til søndag d. 1.maj afholder vi foreningens første ”Forårstræf” med Forårsmødet som det centrale emne. Stedet er Hundestedhallen, Stadionvej 42, 3390 Hundested – GPS: N55° 58′ 01″ E011° 52′ 08″ eller N55.9669° E011.8689°

Vi har endnu ingen traditioner i foreningen – dem skal vi til at danne! Vi tror vi har sammensat rammer til et knaldgodt træf. Træffet bliver en herlig chance for at møde hinanden – og se alle dem i øjnene, som har talt sammen på FritForum. Vi får chancen for at danne nye kontakter og venskaber og for at møde gamle venner og bekendte.

 

Vi byder på:

Fremragende lokaler med mulighed for fællesspisning i et lækkert café-område i løbet af weekenden, småmøder og selve Forårsmødet.

Fælles morgenbuffet lørdag og søndag i café-arealet – eller vælg bare at hente rundstykker hvis du foretrækker en rolig opvågning hjemme i camperen.

Forårsmøde med debat, konstruktiv kritik og ideer til foreningens aktiviteter, træf, autocamperpladser, autocamperpolitik, information og medlemsinddragelse, mere medlemsdemokrati – osv. Kom gerne med emner, der trænger til en god debat.

Nordsjællands bedste kok, der byder på en gourmetbuffet lørdag aften (medbring egne drikkevarer).

 

Praktiske oplysninger:

Bemærk: At indkørsel først kan ske efter kl. 15, fordi vi skal passere en skole med mindreårige børn. Der er ikke mulighed for tømning af hverken toilet-tank eller gråvand ved Hundestedhallen. Tømning kan ske på Hundested Lystbådehavns AC-plads, Ved Isefjorden 24, Hundested, GPS: N 55° 57′ 46″ E 11° 50′ 32″ – det er gratis. En meget fin service fra lystbådehavnens side!

Der er ikke mulighed for strømtilslutning. Dog kan du – hvis du har behov for strøm til medicinsk brug – få os til at arrangere det.

Drikkevand kan hentes i flasker og kander i hallen.

Hunde må ikke medtages indendørs i hallen. Udendørs skal hunde være i snor, og hundens nødtørft skal opsamles i en medbragt pose, som puttes i affaldsbeholder.

Hallen rummer toilet- og badefaciliteter, som kan benyttes i dagtimerne. Vi aflåser bygningerne om natten.

Vi opsætter poser til genbrugsmetal og – glas, og regner med, at alle er med til at holde orden og rydelighed på træffet.

Vi har foreløbig sat en grænse ved 60 deltagende autocampere. Så véd vi, at vi har P-pladser nok. Kommer der flere, må vi nedsætte et meget hurtigt arbejdende udvalg!!

Prisen er 200 kr. pr. person, hvilket dækker deltagelse i træffet, lokale, 2 x morgenmadsbuffet og 1 x lækker middagsbuffet lørdag aften. Medbring selv drikkevarer til hele weekenden samt jeres egen aftensmad fredag og egen frokost lørdag.

 

Foreløbigt program:

Fredag d. 29. april
15.00 –           Tidligste indkørsel af hensyn til skolebørn i nærliggende skole
17.00 – 17.10 Velkomst i Caféområdet / på forpladsen
18.30 –           Fællesspisning af medbragt mad inde eller ude afhængig af vejret, aftenhygge

Lørdag d. 30. april
07.30 – 10.00 Fælles morgenbordsbuffet/afhentning af rundstykker i Caféområdet
10.30 – 11.45 Indledning til forårsmødet: Debat i udvalg om selvvalgte emner
12.00 – 13.00 Frokost – egen medbragt mad
13.00 – 15.00 Pause – hygge, middagssøvn, loppemarked, snak
15.00 – 17.00 Forårsmøde i gymnastiksalen
18.30 –            Gourmetbuffet i Caféområdet og aftenhygge

Søndag d. 1. maj
07.30 – 10.00 Fælles morgenbordsbuffet /afhentning af rundstykker i Caféområdet
10.30 – 10.40 Officiel afslutning – tak for denne gang og på gensyn
13.30  –            Seneste udkørsel fra området

 

Vi forbeholder os ret til justeringer af programmet, men ovenstående er nok ikke helt skævt. Vær sikker på en plads ved træffet – tilmeld dig så snart som muligt her

Betalingen skal være modtaget senest 14. april på vores konto (så betal et par dage før).

Forhindret i at deltage? Vi satser på, at emnerne som debatteres lørdag formiddag kan dukke op kort efter på FritForums ”Foreningsdebat”, så en debat i FritForum kan foregå næsten samtidig og bringes med på Forårsmødet.

Bagefter skriver vi naturligvis referat af Forårsmødet.


Med venlig hilsen
Bestyrelsen, Danmarks Frie AutoCampere

Træf-team, Henrik (4) og Jytte J (6).

 

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC