Tag med på tur til varmere himmelstrøg.
I september og oktober 2015, lige omkring den tid hvor DFAC, Danmarks Frie Autocampere kom til verden, drog kommende medlemmer nr. 0088, Eva og Kaj Klintø på en tur sydpå – langt sydpå og væk fra det kolde, våde Nord. De fulgtes med kommende medlemmer nr. 0095, Inger og Willi Rokohl, og helt nede i Syditalien fandt de sammen med endnu et kommende medlem – denne gang en af foreningens stiftere, 0001 Mie og Egon Nowak. Undervejs på turen skrev Eva dagbog, og den sendte hun med jævne mellemrum hjem til Danmark så dem der hjemme kunne følge med. Det er en fortælling om en tur med glæder og genvordigheder, store oplevelser og små pudsigheder, fantastisk natur og trist forfald. Selv om beretningen mest er skrevet så dem der hjemme kunne følge med, så har vi her i DFAC fået lov til at læse med. Det er der kommet 5 spændende rejsebreve, krydret med mange flotte fotos, ud af, og dette brev er nummer 2 i rækken. De øvrige følger med spredte mellemrum, så kig ind på DFAC.DK engang imellem for at følge med.
23 september
Vi stod op til en noget overskyet dag, men det var stille og jeg havde forstået klokkeslettet med 7.20 forkert. Det var den første bus, der gik ved den tid, og så skulle den komme hver halve time. Det var nu ikke så nemt med det klokkeslet, for der var meget byggeri langs vejen og vi ventede da også over en halv time. Der var trafik og kø det meste af vejen ind til metroen, så det tog sin tid. Vi var heldige at komme i snak med en ung familiefar, der også skulle med metroen sammen med kone og 2 små drenge. Jeg troede de var italienere, men de var indere og han arbejdede med IT og talte flydende engelsk så vi fik fortalt lidt om Danmark og han hjalp med at komme med metroen, så det hele gik fint.
Vi stod af ved Colosseum og blev forbavset over alle de mennesker. Vi troede, at det måske ville være fredeligt her udenfor sæsonen, men der var kø og mennesker alle vegne, så vi gad ikke vente på at komme ind.
Vi gik rundt om alle de gamle ruiner og bygninger og efter et stykke tid fik vi nogle reklamer om et pizzeria og det lød lovende og ret billigt. Forret: et stykke ristet franskbrød med små tern af tomater. Herefter en pizza med øl eller vand og til sidst en kop kaffe. Der stod godt nok 10 euro pr. person, men vi kom da af med 22 euro for 2.
Nu var Kaj blevet træt og ville tilbage til metroen. Vi andre gik en lille time mere i de små gader i Rom. Der var fyldt med ting til turister, og vi kom da også ned af en stor trappe. Øv, jeg husker ikke hvad den hedder. Inger købte også en fingerbøl, hun samler jo på dem og jeg en magnet til køleskabet. Turen hjem gik fint. Der var heldigvis næsten ingen kø med bussen.
Og nu regner det. Og det har regnet i flere timer. Det er godt, at vi havde tørvejr i Rom. Vi er jo på nettet her, så Kaj har sat strøm til og både Ekke og Egon Willemoes har ringet. Egon gav os en adresse på en god stellplads nær ved Pompei, så nu må vi se, om vi bruger den. Nu er det ved at være sengetid. Godnat.
24 september
I dag går det mod Napoli og Pompei. Vejret er igen godt og det er jo dejligt. Vi kører i første omgang mod Pozzuoli ved Napoli og det går fint. En form for autostrada og senere rød vej nr. 148. Ved Terracina mener jeg at Kaj kører forkert, da han tager den gule vej op over Fondi .. vej nr. 7… men det er meget hyggeligt at køre op gennem bjergene og vi har jo tid nok. Da vi når til Pozzuoli prøver jeg at sætte koordinaterne fra Egon, men det er ikke de samme tal som jeg har på GPS` Så prøver Willi at sætte koordinaterne ind. De passer ikke. Så prøver vi navnet på stellpladsen. Den finder vi også. Kan det virkelig være den rigtige stellplads?? Op ad en lille vej, der faktisk kun er til at køre den ene vej. Vi må virkelig køre ind til siden – eller de andre må køre ind til siden for at komme forbi. Da vi kommer derop holder der 1 italiensk bil og man vil have 15 euro for at holde der. Hvis vi vil have strøm koster det 3 euro og bad er med poletter, som vi også skal købe. Det er langt fra alle oplevelser og han taler kun italiensk og det kan jeg jo ikke forstå. Klokken er kun 15 og hvad i al verden skal vi da lave der hele resten af dagen. Jeg er måske lidt uforskammet og vil ikke give den pris. Tror heller ikke det er det rigtige sted, så vi kører igen. Willi finder en plads tæt ved Pompei og den prøver vi at finde. Puha. Nu kommer vi igennem Napoli. En stor by. Og vi kører og kører. Ca. 3 timer. Gennem små gader og høje huse. Med trafik som vi aldrig har set. Folk kører bare og presser på. Aldrig har jeg set så megen trafik. Det er godt for dem, der har en scooter. De snor sig til højre og venstre som de har lyst til medens mange lige får talt i telefonerne. Der ligger affald overalt og mange af husene mangler maling men til gengæld hænger der vasketøj overalt. Vi når Camping…, Nå, nu kan jeg ikke huske det, men den ligger lige ved Pompei. Den koster godt nok 21 euro, men så er alt også gratis. El, bad, tømning og WiFi. Sov godt for nu går jeg i bad. Godnat. Ps. Kaj har været der og han siger det er varmt vand.
