IndholdMedlems NytDFAC Forårstræf 2018 - Følg med her

DFAC Forårstræf 2018 – Følg med her

Så er folk begyndt at komme!

Det er en kold forårsdag d. 13-4-2018 i Brønderslev, og DFAC medlemmer begynder at dukke op til det forestående Forårstræf som starter senere i eftermiddag. Der er lagt op til en weekend med hygge, debat, god mad og underholdning i “Den Runde” her i Brønderslev. Følg med her på DFAC.DK hvor denne tråd løbende vil blive opdateret under Forårstræffet.

Fredag eftermiddag kl. 15:00

Lidt stemning fra forberedelserne.

Den Runde – her skal vi være
Gangbesværede kan også være med. De holder lige ved “Den Runde”.
Der er næsten klar til fest.
Så er der fuldt hus.
Hygge ved bordene fredag aften.

Lørdag d. 14-04-2018 – formiddag

Så er gruppearbejdet i gang hvor der ivrigt debatteres om forskellige emner, som er med til at udstikke foreningens arbejde og politik for det kommende år.

Formanden er i en gruppe helt for sig selv.

Lørdag eftermiddag:

Så er det tid til det egentlige Forårsmøde hvor alle er samlet og bliver orienteret om hvordan det går, hvad tankerne for fremtiden er og får mulighed for at komme med ros og kritik samt forslag og gode idéer. Gruppearbejdet fra formiddagen fremlægges og debatteres i det omfang medlemmerne ønsker.

Formanden byder velkommen.

Engagerede medlemmer er rygraden for en forening som DFAC, og det viste interessen for de mange emner på Forårsmødet, at vi har.

Helt uden knas var Forårsmødet ikke. Der gik koks i teknikken da vi skulle tale med to fraværende bestyrelsesmedlemmer over Skype. Men sådan noget sker altid når det er mest ubelejligt.

Bekymrede miner ved bestyrelsesbordet over tekniske problemer.

I løbet af eftermiddagen behandlede vi en hel del emner som enten Bestyrelsen eller medlemmerne bragte op. Det meste er enten allerede eller vil blive lagt op på FritForum til yderligere debat op til Generalforsamlingen d. 24-04-2018 til d. 29-04-2018.

Lørdag aften:

Lørdag aften havde vi festaften med spisning, musik med Per Rank Møller og dans for de danseglade.

Søndag d. 15-04

Søndag formiddag står i opbruddets tegn, og folk pakker sammen, tømmer tanke og gør rent i “Den Runde”. Nogle kører tidligt, men de fleste venter til kl. 10:30 hvor der takkes af og siges farvel. Nogle kører videre, andre kører hjem, men alle tager derfra med masser af indtryk og positiv stemning samt forventning til Forårstræf 2019.

 

 

Seneste nyt

Parkering / Campering

Camper i skyen

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC