DFAC har været på tur langs Hærvejen fra lørdag d. 13-8 til torsdag d. 18-8. Turen var udtænkt og arrangeret af vort medlem 0001-Egon Nowak, og gik fra Bov ved grænsen til Viborg. Konceptet gik ud på, at Egon havde lavet aftaler med overnatningssteder, samt en enkelt attraktion på ruten. Resten måtte den enkelte deltager selv stå for. Vi bestemte selv, hvornår vi kørte hver dag, hvilken rute vi fulgte, og hvilke stop vi gjorde. Hen på eftermiddagen mødtes vi så ved den dags overnatningssted. Turen var gratis at deltage i, men man betalte selvfølgelig selv for evt. entre- og overnatnings gebyr. Det var så til at overse, for der var kun et sted vi skulle betale for overnatning.
Der var en loft for deltagerantal på max. 15 vogne og turen var fuldtegnet. Enkelte vogne deltog ikke på hele turen, men så stødte andre til, og vi var fuldtallige næsten hele vejen.
Egon havde anbefalet os at anskaffe nogle gode kort over Hærvejen. Disse kunne bestilles eller downloades på Hærvejens hjemmeside. Her kunne vi også downloade en app, så vi kunne følge ruten på tablet eller telefon, og den fandt jeg uundværlig. Hærvejen er jo ikke nogen lige motorvej, og faktisk var det cykelruten vi fulgte. At lave ruten på en GPS var nærmest umulig, så appen var rigtig god, for der kunne man hele tiden se sin position, og hvor man skulle dreje af næste gang.
At køre autocamper langs en cykelrute var lidt af en udfordring. Vejene var små, nogle gange MEGET små, og især på de to første etaper var en meget stor del grusveje. Selvfølgelig var der nogle kortere stykker, hvor vi var tvunget til at finde alternative ruter da det jo trods alt var en cykelrute. Så egentlige cykelstier, små markveje og skovveje kørte de fleste uden om. Primært fordi bilerne ganske enkelt ikke kunne være der.
En af deltagerne talte med en dame på et turistkontor undervejs. Hun var da godt nok meget interesseret i hvad vi foretog os, for der havde da vist aldrig været en flok autocampere, der havde taget turen op ad Hærvejen på den måde.
Nå, men så til turen. Beskrivelsen her er den tur min kone og jeg oplevede. I kraft af den måde turen var tilrettelagt på, har andre deltagere jo haft en anden oplevelse, men det var jo det fine i konceptet. Vi skulle alle mødes ved Lyreskovskolen i Bov i løbet af lørdag eftermiddag, men Lis og jeg tog først lige en smut ud forbi Frøslev Lejren, for at kigge lidt på den. For Lis vedkommende var det første gang. For mit et gensyn fra min tid som CFer først i 70erne, hvor vi havde været på øvelse dernede. Dengang var der dog ikke alle de udstillinger der er i dag.
I løbet af eftermiddagen ankom vi til Lyreskovskolen, hvor vi hilste på hinanden. Selv om det var lidt køligt, sad vi ude og spiste vores mad. Senere gik vi tur langs “Den Krumme Vej” til grænsen, hvorefter vi samledes i Eva og Kajs (0088) udestue til en fin orientering fra Egon omkring turen.
Dagen efter gik turen så nordpå. Vores første stop var i Bommerlund Plantage, hvor vi så lidt på Bommerlund stenen og Gejlå broen. Her var der dog en brist i Egons planlægning. Ingen Bommerlunder.
Næste stop var Kliplev og Kliplev Kirke med dets klokketårn fra ca. år 1300. Det er Danmarks ældste bevarede træbygning.
Længere fremme stødte vi på Hærvejens smukkest buebro, Povls Bro. Broen er fra 1844 og er en selvbærende konstruktion af svagt kileformede granitsten.
Og så bedst som vi sneglede os op ad en af de mange grusveje, stod der en meget smuk sten lige i kanten af en majsmark. Det var Hærulf Stenen. I første omgang troede vi det var en kopi, for en sten kunne da ikke se så ren og nyvasket ud, hvis den havde stået ude i vejr og vind i mere end 1100 år. Men den var god nok – med rune inskription og det hele.
Og så blev det til endnu en bro. Vi har vist noget med broer. Denne gang blev det til Hærvejens ældste og nok mest kendte bro – Immervad Bro. Broen er bygget med over 4 meter lange vandrette stenbjælker, som hver især er hugget ud af et stykke granit. Imponerende når man tager i betragtning, at den stammer fra 1786.
Et stykke længere oppe kom vi til Tørning Mølle, hvor industrialiseringen i Danmark havde sin vugge. Møllen bliver i dag brugt som museum og til at lave strøm. Der er to turbiner, der drives af vandkraften fra søerne, der er dannet af den opstemmede å. Her mødte vi også en ægte træmand.
Dag to afsluttede vi i Over Lert nær Jels. Her var de, som ønskede det inde at se Skole museet og Klokke museet. Vi overnattede på p-pladserne ved museerne, og fik et lokale stillet til rådighed, som vi kunne være i til spisning og efterfølgende hygge.
Tredje dag startede med stop i Bække, hvor vi så Bække og Bække-runestenen. Bække-runestenen blev fundet i kirkediget i 1810. Man ved ikke hvorfra den stammer, men den har nu sin plads på p-pladsen foran kirken.
Ikke så langt derfra kom vi til Klæbæk Høje. Her finder vi to bronzealderhøje, der som navnet siger, har været her siden bronzealderen. Med den ene høj som stævn i den ene ende og en runesten som stævn i den anden ende, kom der sidenhen en 45 m. lang stensætning formet som et skib. I midten blev en vikingekvinde begravet for ca. 1100 år siden. Man pjattede ikke med gravstederne den gang.
Næste stop blev så Bindeballe Købmandsgård. Købmandsgården er en blanding af en fungerende købmandsforretning, om end en lidt gammeldags en, og et museum. De har et utal af gamle ting, varer m.m. samlet over alt i bygningerne. Meget kan købes, og andet er kun til udstilling. Jeg var lidt bekymret over, at jeg kunne huske mange af varerne, som noget jeg selv havde langet over disken i min tid som købmands lærling i Esbjerg. Mon det også gør mig til et museums genstand? Mine børn siger nok ja.
Egtvedpigens Grav blev næste stop. Her ser vi kisten, som hun lå i. En egetræskiste, som sammen med miljøet inde i højen, har været med til at bevare hendes klædedragt m.m. i så fin stand, som det var tilfældet i næsten 3400 år.
Overnatningsstedet denne nat var Tørskin Grusgrav ved Vejle Ådal. Grusgraven var tidligere ejet af Robert Jacobsen. Han har på sin lidt bombastiske måde formået at integrere sin kunst med terrænet og naturen i området.
Det var en rigtig fin plads til overnatning, og vejret var godt. Vi kunne sidde ude til langt ud på aftenen (nogle til langt ud på natten – men de klagede også over kolde tæer næste morgen) og nyde vejret, naturen og selskabet.
Næste dag startede turen ved Ravningsbroen, som var en 700 m. lang bro hen over Vejle ådalen. Broen var bygget af ege tømmer. I betragtning af at den var snorlige, men alligevel bygget før moderne hjælpemidler som laser og landmåler udstyr kom til, var det et stort ingeniørarbejde. Efter alt at dømme, blev broen kun brugt i en periode af 50 år.
Engelsholm Slot blev næste stop. Slottet ligger smukt ved skov og vand, og i dag bruges det som højskole. Der er også et glasværk på stedet som udstiller glaskunst.
Så kom turen til Jelling, med Kongernes Jelling, Runestenen, gravhøjene og det kæmpemæssige udstillingsareal, der dækker 12 hektarer. Rundt omkring det hele er rejst rækker af hvide betonsøjler, der repræsenter palisaden. De enkelte huse, der er fundet rester af, er markeret med hvide betonflader med husenes omrids i granit. Inde i området finder vi også et kæmpemæssigt skibssætning, 350 m langt og markeret med store, hvide betonplader. Her ligger også Danmarks to største oldtidshøje, runestenene som fortæller historien i tekst og billeder og en af Danmarks ældste stenbyggede kirker.
Fra Jelling kørte vi videre nordpå, på jagt efter Skjern å og Gudenåens udspring. De ligger med få hundrede meters mellemrum i Jyllands vandskel nær Rørbæk Sø. Og vi fandt dem. Det indebar dog en rigtig dejlig travetur gennem en meget smuk natur. Vores lille hund, Dream besluttede, at han lige skulle kontrollere Gudenåens vandkvalitet. Den bestod.
Lige bag Gudenåens udspring ligger resterne af Danmarks ældste badeland. Her havde man benyttet kildevandet til badning i de store støbte kar.
Natten blev tilbragt på camper pladsen hos Karen og Thomas Schultz i Frisbæk nær Hampen. Her var fin plads til os alle, og også her fik vi et fint pyntet lokale stillet til rådighed for spisning og hygge. Egon fik den udmærkede ide, at vi kunne lave en lille indsamling til værtsparet som tak for husly. Der blev så overrakt en bærepose med alle mulige gode sager, som man sådan lige kan trylle frem fra 15 campere.
Den sidste dag følte vi, at vi havde fået så mange indtryk, at vi ikke rigtigt kunne rumme mere. Derfor kørte vi videre til Viborg uden anden stop end i Dollerup ved Hald Sø. På denne årstid SKAL man se lyngbakkerne ved Dollerup. Det er et meget smukt syn selv om de er knap så lilla i virkeligheden, som postkortene vil have os til at tro. Her var der også en sten, dog af nyere dato.
Efter Viborg kørte vi til camper pladsen i Lund ved Skive. Her sluttede vi af med endnu en gang hygge, masser af snak og god mad (vi stod hver især for vores eget, så der var jo ingen at klage til). Kagen til kaffen var dog leveret af Knud og Pia Bay (0002). Her har jeg lånt et par billeder af Knud, da min egen udløserfinger var blevet lidt træt.
Det var så den tur. Rigtig hyggelig og med mange spændende indtryk. Som sagt, var dette vores oplevelse. Andre har haft andre, da vi jo selv tilrettelagde vores dage. En god måde at gøre det på, så alle får det med, som de hver især ønsker.
Tak igen til Egon for en veltilrettelagt tur og til de forskellige værter (når der var nogen) på vores overnatningssteder.
Hilsen Lis og Poul Erik Pedersen (0037)
