DFAC til møde på Christiansborg med Rasmus Prehn
5 medlemmer fra DFAC var i dag på Christiansborg til et meget positivt og konstruktivt møde med Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn. Emnerne var parkeringsmuligheder for store køretøjer herunder fleksibel udnyttelse af parkeringsarealer og endvidere det faktum, at retssikkerheden for autocampere over 3500 kg. er truet, på grund af kommunernes fortsatte mulighed for at have skjulte, lokale parkeringsregler for disse.
Et vigtigt emne var den barriere for samvær og samfærdsel for autocampere over 6 m., som Storebælts prissystem medvirker – for nordjyder er det billigere at køre til Hamborg end til København. Rasmus Prehn var overrasket over, at autocampere ikke kan udnytte Storebælts weekendtilbud og rabatmuligheder.
Desuden talte vi om parkeringszoners størrelse – med udgangspunkt i den enorme parkeringszone på 1/5 af Varde kommunes areal, markeret med kun 4 skilte, som regelmæssigt giver autocamperturister problemer og afføder urimelige bøder.
Endelig talte vi om fleksibel til- og framelding af biler og om, hvordan et evt. provenutab ved øget anvendelse heraf kan dækkes ind.
DFAC blev bedt om at indsende konkrete forslag til Rasmus Prehn, som lovede at støtte op om vores ideer. Især omkring løsninger for autocamperes parkeringsproblemer og også barrieren for samvær på grund af Storebælts prissætning oplevede vi en god opbakning.
Med camper hilsen
0006-Jytte Jakobsen