Så er det igen tid til en tur på bjerget sammen med Ole Poulsen, Vibeke og camperhunden Mikkel. Hold godt fast, for du skal ud på en rigtig rutsjetur.
Monêtier-les-Bains via Galibier til Les Verneys
Er du vild med smukke naturoplevelser på din camperture? Så læs her!
Vi skulle op i området omkring Bourg D’Oisans, men vejen var spærret i La Grave, da store dele af bjerget var styrtet ned. Man siger, at der er 250.000 ton sten og så videre, der skal fjernes. Arbejdet blev påbegyndt under sidste års Tour de France. Vi var derfor tvunget af omstændighederne til at køre op over Col de Galibier. Det var ikke så lidt af en opstigning for en gammel Fiat. 2.645 meter over havet, men så kan man også nyde sneen på toppen. Der var nu ikke meget sne i år, men for år tilbage kørte vi med 3 m høje sne på bjergsiderne på toppen i juni måned og med høj sol. Det var virkelig smukt.
Vores gamle hund Trille begyndte at snuse ved luftindtaget, så snart vi havde passeret toppen. Hun kunne lugte sne, så vi holdt ind og fik en rigtig god sneboldkamp. Det syntes vi andre jo også, der var sjovt.
Jeg håber, vores foto taler for sig selv. Det var en super flot tur og har man lyst til overnatning på bjerget, så fås det ikke smukkere. Men husk endelig proviant. Der er ingen forsyningsmuligheder deroppe
Her går starten fra den gode plads i Monetier les Bains. Efter alt er fyldt og tømt, er vi klar til bjergtur.
Monetier les Bains er en stor ferieby. Den er mest til vinterbrug, men er også en hyggelig gammel by med mange fine gamle huse, stort inden- og udendørs svømmebad, en skilift man kan tage med, hvis man har lyst til en tur op på bjerget for at køre på mountainbikebane eller benytte nogle af alle den andre muligheder, der er deroppe.
Her er vi på vej op ad vejen mod Col du Lautaret, der er opstået ved hjælp af de store gletsjere, som findes omkring den. Gletsjerne er årsagen til, at de mange kilder på bjerget leverer det fineste vand hele året.
Man kan fylde på bilen på toppen ved Napoleons Hus og mange kommer med dunke og flasker og fylder drikkevand på. Det er kun 4°. Dejligt at få på vognen og hundene er vilde med det. Et godt tegn på kvalitet.
Napoleons Hus er det første, man møder, når man lander på Col du Lautaret. Det er bygget til krigsherren, da han drog op gennem Alperne. Om han på det tidspunkt havde sine elefanter med, ved jeg ikke, men på en tavle kan man læse om besøget. I dag er det indrettet som udstilling om dyrene på bjerget. Kig ind. Det er ret spændende.
Der er også en rigtig spændende planteskole oppe bag den store garage, som kommunen bruger til sneploven. Det skal I ikke gå glip af. Her er alle bjergets planter udstillet og passet og plejet og man forestiller sig slet ikke, at der er så mange forskellige på ét bjerg. Planteskolen sælger gerne en plante til camperen.
Der er ting, man ikke må på toppen, men man må komme og holde på pladsen med sin camper. En skøn naturplads hvor der kan holde ca. 50 biler. Har man oplevet en nat der oppe, så kommer man igen. Der er noget der, støjer! Orme eller snegle? Jeg ved det ikke, men der er utroligt stille og en fin nattetemperatur.
Der er rigtig mange marmotter (murmeldyr) deroppe. Hvad er det så for en fætter? De lever i små flokke, har altid et dyr, der holder udkig og giver et højt skrig, hvis der er noget på færde, den ikke er tryg ved. Den ligner en lille bæver, og er på størrelse med en voksen gravhund. De lever i huler og gange under jorden og der er kun få områder i Europa, hvor man kan opleve disse søde, små skabninger. Man skal dog være forberedt på, at deres skrig godt kan lyde lidt voldsomme, især hvis man oplever dem i nattestilheden.
På hele turen så vi kæmpe flokke af får med deres hyrde. En flok havde en hund og et æsel i spidsen. Så kom der godt 200 får, 2 hunde og hyrden, alt sammen på en stille glidende måde over bjerget. En stor flok køer var også på tur. Man ser både får og køer, der går løse heroppe. De bliver sat ud i det tidlige forår og bliver så hentet hjem igen, når vinteren melder sin ankomst. I hele området er både produkter fra køerne og kødet fra får og lam er anerkendt som en stor delikatesse i hele regionen. Køerne skulle lige krydse vejen, da vi kom. Så det var som ved rødt lys. Alle holder tålmodigt og venter, for her er det køerne, der har ”forkørselsret”.
Der er en fin asfalteret vej op, men hvis man har travlt, skal man nok ikke køre denne tur. Det kan ikke lade sig gøre at køre stærkt, men det er der også alt for mange indtryk til, at man har lyst til. På vores tur er det kun få gange, at vi får så meget fart på, at vi snuser til 3. gear, men turen skal jo også nydes. Så kør roligt op. Du kan møde enkelte bilister, der har lidt travlt, men de kører for det meste i sportsvogne og overhaler steder, vi andre aldrig ville gøre det.
På vejen op kommer man også forbi et lille kapel. Det er bygget til minde om 17 franskmænd, som blev skudt her på stedet af tyske soldater i 1944.
Der er 2 måder at passere toppen på. Vejen til højre, hvor der er forbud mod campingvogne, er ganske fin. Tidligere var her en grusvej, som var lidt af en prøvelse, at køre over bjerget på. Men det er ændret. Jeg vil dog stadig kun anbefale turen for biler med mindst 100 hk. Men man kan også vælge tunnelen. For år tilbage var den så lav, at jeg ikke kunne køre igennem med camperen. Og det gjorde jo så, at det kun var muligt for os at køre af grusvejen udenom. Den var så stejl, at bilen havde problemer med at stå fast i gruset. Efter at tunellen er blevet gravet så dyb, at alle kan køre gennem den, er det ikke noget problem og den er ovenikøbet lavet lysregulering, da der kun kan køre trafik i én retning af gangen gennem den.
Vel ovre på den anden side er der et fint traktørsted. Gør holdt og nyd udsigten og tag måske en forfriskning her. Der er også mulighed for overnatning på den store p-plads.
Så begynder nedstigningen fra 2645 m. Den er rigtig flot, og igen så vi store flokke af får og geder med deres hyrder. Vi kører forbi et lille mejeri, hvor de leverer mælken til en fin Beaufort ost, som mange kender, som noget meget lækkert. Gør holdt her og køb eventuelt et helt frisk stykke af denne udsøgte ost med. Smagen er super og betjeningen af de to lidt ældre damer fra lokalområdet er en oplevelse i sig selv.
Det helt store Beaufort mejeri ligger i byen Beaufort, hvor det dominerer hele midtbyen med super flotte vægmalerier på deres mejeri. Det kigger vi altid lige på, når vi kører til La Chapieux.
Vel ankommet til Les Verneys fik jeg øje på denne dims på pladsen, hvor vi holder lige midt i byen. Sørme jo. Det er en Ez antenne, der leverer signal til pladsen og ved nærmere eftersyn var der flere rundt i byen, som også leverer gratis Wi-Fi. Der er også FON med høj hastighed.
Byen er en skisportsby med lifte og alt det der rører sig om vinteren. Der er små listige barer og cafeer. Det er en pæn og velholdt by og med rimlige priser også ud over camper pladsen. Byens fine hotel, der ligger på den anden side af gaden, tager 68€ for 2 personer med halv pension, hvis nogen skal have gæster på besøg.
Pladsen vi holder på er lige midt i byen. Der er fint toilet og drikkevand. Bageren er noget helt særligt. Han leverer de fineste kager og andet brød og bor lige over for pladsen.
Der er 2 pladser i byen adskilt af en træbjælke. Byens p-plads er gratis og så har de tilsyneladende lejet grunden på den anden side af bjælken ud til Car Park. De skal have 12€ for opholdet. Det er nu ikke for at lede nogen i ulykke, men på mærkelig vis havde alle 10 campere fundet over på den kommunale side af pinden. Der var også en vis trafik til potte tømningen.
Måske har du også fået lyst til at køre denne tur. Foto kan jo slet ikke måle sig med den fantastiske oplevelse bjerget er i sig selv. Vi kan i hvert fald kun anbefale, at du slår et lille ”smut” omkring dette skønne bjerg.
