Presse materialeEr Fælleseuropæisk motorvejs afgift på vej?

Er Fælleseuropæisk motorvejs afgift på vej?

EU overvejer fælleseuropæisk Mautsystem

EU-kommissionen i Bruxelles har annonceret konkrete forslag for en fælleseuropæisk vejafgift/Maut. EU-kommissær Bulc har allerede i årevis kæmpet for en Europamaut med henblik på at gøre en ende på alt rodet omkring de forskellige europæiske mautsystemer.

Hendes plan er at indføre en kilometerafhængig personbils-maut, således at bilister i fremtiden kan køre gennem Europa, uden at skulle stoppe. Hun satser ikke kun på et ensartet afregningssystemet men også på, at man betaler afhængig af strækningens længde. Ideen er, at bilisterne ikke længere som hidtil behøver at klistre en vignette på ruden i det ene land, mens man i et andet skal frem med pengepungen og betale direkte ved kasse et undervejs. Et ensartet, fælles elektronisk system, gældende for hele Europa, ville gøre en ende på forskellighederne. Især skal maut-beløbet rette sig efter antal kørte kilometer samt efter bilens forureningsgrad.

Bulc er klar over, at der skal overvindes mange hurdler. Især i Tyskland er modstanden mod en kilometerafhængig maut stor. En ADAC-rundspørge viste, at kun en fjerdedel af medlemmerne stemmer for en kilometerafhængig Europamaut, mens 42 % er imod.

Også i Berlin tager man afstand fra denne form for maut.

EU planlægger overgangsregler

Trafik-kommissæren rokker sig imidlertid ikke og håber på, at der senest i 2030 vil være en kilometerafhængig maut, idet hun mener det er ret og rimeligt, at dem, der bruger infrastrukturen mest også skal betale mest. Desuden er det gavnligt for klimaet, når lange strækninger bliver dyrere, især når de tilbagelægges med forurenende køretøjer.

Mauten skal dog ikke indføres fra den ene dag til den anden. Der planlægges overgangsregler, som indtil videre tillader fortsættelsen af de nationale maut-systemer: fx de franske og italienske maut-stationer og den østrigske vignet – eller de planlagte tyske e-vignetter.

De eksisterende systemer skal indledningsvis samkøres og maut-beløbet trækkes automatisk, enten via et prepaid-system eller via en afregning pr. måned.

Nationale hensyn

Mauten skal bruges til at fremme og forbedre infrastrukturen, for eksempel ved at sanere broer eller også til at bygge nye veje og skal tilgå de respektive EU-lande. Men hvordan og hvorledes skal ene og alene besluttes af de forskellige nationale regeringer.

Der skal ikke være tvungen maut. Hvert land skal til syvende og sidst selv afgøre, om der skal indføres maut eller ej. Men hvis et land beslutter sig for at indføre vejafgift, så ville det være oplagt at deltage i et fælles europæisk system med en elektronisk mautbetaling.

Spørgsmålet er imidlertid, om en overgangsfrist er tilstrækkelig til få Tyskland med om bord i lyset af den tyske trafikministerens enorme kamp for at indføre en tysk “udlændinge-maut” og nabolandes voldsomme protester imod. Eksperter mener desuden, at indførelsen af den tyske maut for udlændinge og en tilsvarende godtgørelse for tyske bilister vil ende i en økonomisk minus-forretning. Og desuden frygtes der, at de tyske bilister til sidst alligevel ender med en kilometerafhængig vejafgift, med store ekstraudgifter for pendlerne til følge.

Det tyske trafikministeriet er villig til at støtte op om EU-kommissionens planer med på sigt at skabe rammerne for et interoperabelt europæisk mautsystem uden nationale barrierer – med fokus på især tekniske løsninger, der muliggør at samkøre de forskellige nationale mautsystemer. Modeller som kilometerafhængig maut tager man imidlertid kategorisk afstand fra.

Men EU-kommissær Bulc er optimistisk og regner med, at man til 2019 er nået til enighed.

KILDE:

Ovenstående redegørelse er en lidt forkortet gengivelse af en artikel i www.welt.de, offentliggjort den 25.3.2017, som jeg har tilladt mig at sammenfatte enkelte steder, uden at det går ud over det samlede udsagn.

Renate Hovald

Link til original artikel.

 

Seneste nyt

Parkering / Campering

Camper i skyen

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC