Rejsebeskrivelse på www.dfac.dk
Her på Danmarks Frie AutoCampere´s hjemmeside vil vi løbende bringe medlemmers rejsebeskrivelser i tekst, billede og eventuelt med video klip. Disse sider håber vi i DFAC kan inspirere andre medlemmer til nye spændende rejse oplevelser. Vi hører derfor meget gerne fra de af vore medlemmer som skulle have lyst at dele deres oplevelser med andre. Rejsebeskrivelsen herunder er berettet af Jytte Jakobsen og Lejf Jensen fra deres forårstur i 2013.
Tyskland – Frankrig – Schweiz – Italien – Østrig
Overskriften er nok lidt vidtløftig, for i Schweiz, Frankrig, og Østrig kørte vi transit.
Vi kørte hjemmefra 1. marts, og havde nogle aftaler undervejs i det vestlige Tyskland bla. med Medicare i Frankfurt, Wynen (gas) i Viersen, Hilden (en antenne), Bürstner i Kehl samt nogle gode venner i Lahr nær Friburg. Før vi kom så langt ville vi først til Andst. Vi havde læst at, udstødnings/indsugningsslangen i en camper i samme alder havde været tæret op, så Trumaen ikke kunne køre, og det ville vi ikke risikere på en langtur.
Vores slange var endnu ikke utæt, men noget tæret, så vi fik den skiftet og fik efterset Trumaen. Efter at have besøgt vores venner i Lahr kørte vi mod Bodensøen, men det var ved at blive sent, så vi overnattede i Haslach im Kinzigtal – en meget køn by med gamle huse (N. 48° 16´ 32,3” E 8° 5´7,5”)
Næste morgen ”søndag” bimlede og bamlede kirke klokkerne med deres timeslag, så Jytte blev træt af dem, stod tidligt op og gjorde klar til at komme af sted. Vi havde udset os to pladser på nordsiden af Bodensøen i Ludvighafen, fordi vi dagen efter ville køre langs nordsiden af søen. Vi valgte en relativt ny plads (N 47°47´25,7” E 9° 3`4,9”), der lå lige ved et stadion. Det var ikke muligt at få vand, men i virksomheden, som lå lige ved siden, af var der hjælpsomme folk, og hos dem fik vi fyldt tanken.
Lejf havde læst lidt om Konstanz, bl.a. at der skulle være mange flotte, udsmykkede huse, så vi kørte dertil og fandt en camperplads centralt i byen. Det var en stor parkeringsplads, hvor der også var tømning. Vi betalte for parkeringen og gik en tur i byen. Der var var virkelig mange flotte huse!!
På rundturen i byen kom vi til havnen og ved indsejlingen så vi denne statue, der overraskende ved at den konstant drejede om sig selv. Vi ville ikke overnatte på camper pladsen, hvor der var meget støj, havde kigget på anden plads, som ikke var god, og nu er nedlagt, så i stedet kørte vi mod Schweiz. Turen dertil blev kort, lige ud af parkeringspladsen og rundt om et hjørne, efter ca. 200m kom vi til grænsestationen, hvor vi købte Vignetten så vi måtte køre på motorvejene.
I Bordatlas havde vi fundet en ret vandfyldt camper-grus-plads i Locarno (N 46° 9´ 38,2”, E 8° 48´ 4,0”, h= 183 m) meget tæt ved søen, og der overnattede vi. Først næste gang, vi besøgte pladsen fandt vi ud af, at vi faktisk skulle have betalt. Pinligt.
Vi havde fundet nogle tilsyneladende skønne camperpladser langs med Lagio Maggiore, og de lå kun 30 km fra Locarno langs søen, men den første var nedlagt og på den næste var der lukket for alle faciliteterne. Så vi kom på campingplads med ASCI – Camping Solcio (N 45° 48´ 54,8”, E 8° 32´ 57,1”).
(Se fotoalbum i fuld størrelse ved at klikke på nedenstående)
Vi havde tænkt på at køre til Genova, men der var vejret ikke så godt, så i stedet ville vi til Rimini, men undervejs skulle vi ind i Milano, for vi havde lavet en aftale og skulle hente bogen Fattore Amico (om bondegårdspladser) mellem kl. 12-14, og fandt ret nemt en P-plads lige overfor. Hos bogsælgerne fik vi lært noget om parkering i Milano: De gule båse er reserveret beboerne i området og er gratis for dem. De blå båse var betalings parkering. Det var til at forstå, men de glemte at fortælle os, hvordan det var med de båse der var mærket med både gule og blå streger. Sådan én holdt vi på – men vi blev ikke opdaget!
Fra Milano kørte vi til Cremona (N44,69134° E12,18508°), hvor der skulle være plads til mange campere, og overnatning er gratis (det kan vi godt lide). Vi gik ind til turist bureauet for at købe kort over Norditalien. Turistbureauet lå i et gammelt og smukt udsmykket apotek, men de havde ikke de kort vi ønskede. Stradivarius var født i byen, og derfor lå der et violinmuseum lige ved siden af.
I Ravenna fandt vi autocamperpladsen, men der var så meget trafikstøj, at vi kørte videre. I stedet fik vi prøvet kræfter med bondegårdspladserne i Fattore Amico, og fandt pladsen RA2 i Emilie Romagna, ved Bagnacarello, Via Bancelline 178, (N 44.38661° E 11.98884°). Vi havde ringet på forhånd og på ”flydene misk-mask” spurgt om vi måtte komme. Så vi var ventet da vi ankom sent og i buldermørke. De flyttede deres bil med anhænger, så vi kunne holde på deres grusplads med udsigt til et par skrydende æsler og en hest og så fik vi strøm. Her oplevede italiensk hjælpsomhed, da vi næste morgen skulle finde et vaskeri. Fordi det var vanskeligt at forstå sproget, tilbød en dame, der kun talte italiensk, at køre med os og vise os stedet. Vi kunne ikke bruge det pga. deres vaskepulver (Jytte har allergi), men det fortalte vi ikke den venlige dame, da vi kørte hende tilbage til gården.
Jytte havde fundet en camperplads i Comacchio (N44,69134° E12,18508°) som var gratis. Da vi kom, så vi til vores tilfredshed, at vi ikke skulle være der alene, der holdt vel nok ca. 50 andre campere. Byen viste sig at være overraskende spændende, der var kanaler med en masse flotte murstensbroer og en masse små smøger.
Vi havde fundet en ACSI nr. 2359 (N45°28´48,8” E12°16`27,9”) campingplads uden for Venedig som var åben. Netop ved Venedig var vi blevet advaret om at efterlade camperen uden opsyn, og det lyttede vi til. Så endelig fik vi vasket tøj. Badefaciliteterne er en bemærkning værd, jeg tror, at der blev gjort rent syv – otte gange om dagen. Det så ud som om det var helt nyt.
Campingpladsen lå to busstop fra centrum af Venedig, og vi havde sat to dage af til at se Venedig, men efter at have travet op og ned ad broer både på ”turistsiden” og på ”bagsiden” i fem – seks timer og set langt det meste, havde vi fået nok. 
Vi har så mange billeder, at det er vanskeligt, at finde et der beskriver alt det vi så, men specielt ét fangede vores opmærksomhed, ”bordben med sko på”.
Efter afstikkere til et par byer i nærheden, kørte vi mod Ravenna af en vej, der mest mindede om grusvejene i Island, bortset fra, at denne var asfalteret. Ravennas plads havde vi jo kasseret én gang, så i stedet ville vi bo i Classe Ravenna, (N 44° 22´ 41,9” E 12° 14´ 6,6”), for Lejf havde læst om nogle storslående mosaikker i nogle kirker nærved. Næste dag kunne vi så køre ind til Ravenna for at se dem. Classe Ravenna var en sød og hyggelig provinsby, med gamle bygværker, der var smukt belyst om natten.
Næste morgen fik vi læst lidt mere om de kirker, det viste sig så, at vi havde ovenattet 300m fra en af den nemlig Basilica of Sant’Apollinare in Classe, og det var denne, der havde været belyst om natten. Det særlige ved denne Basilica er at mosaikkerne er sat ujævnt, så de altid reflekterer lyset på en fantastisk flot måde.
Vi har fotograferet det, men billederne kan ikke vise, at hvis man træder lidt væk, er det nogle andre mosaikker der er belyst. Vi ville have været til Faenza for at se på keramik, men det var ved at være sent, så vi kørte til autocamperpladsen i Brisighella (N 44° 13´ 18,2” E 11° 46´ 45,0”).
I Brisighella kom vi ved et tilfælde til en indvendig gade midt i en klippe – gaden hed VIA DEGLIASINI. På den ene side er gaden åben med udsigt over byen og baggårdene, på den anden side er lejlighederne hugget ind i klippen.
Der var en del at se så vi kom ikke til Faenza. Vi så bl.a. Et mælkeudsalg, hvor man kunne købe en plastik flaske og fylde den med mælk. Det var en stor camperplads, hvor vi holdt alene nogle dage mens vi nød byen, restauranterne og omgivelserne, faciliteterne på pladsen var rigtig gode. Næste mål var Gardasøen.
Vi havde fundet en campingplads hvor vi regnede med, at få vasket og få internetforbindelse. Det havde regnet ret meget, og da vi skulle holde på græs, opgav vi den plads. Vi havde set en camperplads i Bordolino (N45° 33´ 40,9” E 10° 42´50,9”) lige før campingpladsen, så der kørte vi hen i stedet og overnattede der.
Næste dag var det var overskyet og diset, men tørvejr, så vi tog til Verona. Vi parkerede på den indhegnede og overvågede AC-plads langs en strømmende kanal.
I Verona er der så meget at se, at vi kunne have brugt flere uger der, og en af de ting vi lagde mærke til, var arenaen, men den var under reparation så vi var ikke derinde. Det var måske meget godt, for bagefter så vi at der var et sted hvor den blev holdt sammen med orange strip-bånd. Eller var det måske projektørerne der blev holdt fast?.
Vi kom på marked, på café og på politistationen – der har så flotte, bemalede lofter, at Jytte bevidst overså et skilt og først noget senere blev sendt ud af en betjent.
På turistbureauet fik vi at vide, at der var gratis by-internet, men det kunne vi ikke komme ind på, så vi gik på internetcafé.
Her måtte vi aflevere kørekort/pas for at få lov at bruge maskinen – der er sandelig styr på tingene! De var bange for børneporno på åbne net, sagde de.
Fra Verona kørte vi til en Fattore Amico plads i Bardolino (Veneto VR 1, s. 72), hvor man kunne købe vin. Vejen dertil er smal, men med en utrolig smuk udsigt over Gardasøen, og da vi ankom, holdt der en bus fuld af danske cykelryttere, der for 7. år besøgte denne gård og købte vin i forbindelse med en tur i bjergene dér.
Vi ville have boet og overnattet der, men den vej de viste os til deres AC-plads var så tilgroet med oliventræer, at vi ville have fået ridset vognen alvorligt, så vi kørte tilbage til camperpladsen i Bordolino.
Efter at vi nogle dage havde turet rundt ved Gardasøen gik turen mod Solferino, hvor Alexander Dumas var så berørt over at 40.000 sårede og døde mennesker i år ca. 1850 i en krig mellem Østrig og Frankrig, som udspandt sig her, fik lov at ligge efterladt på en slagmark, at han tog initiativ til Røde Kors og fik bygget et kapel over disse mennesker. Kapellet var udsmykket indvendigt med knogler, kranier og skeletter, hvis man kan kalde det udsmykning. Det var noget makabert.
Vi havde fundet en 4*campingplads Camping Bella Italia, for nu skulle vi have vasket tøj for sidste gang på turen, men det blev ikke nogen stor succes! Det havde regnet voldsomt, og pladserne var på græs, så allerede på vej til en plads kørte vi fast og brugte selv ½ time i øsregn på forgæves forsøg, før nogle tyskere tilbød deres hjælp med at skubbe den fri. Til sidst fik vi en traktor til at trække os fri.
Vi fandt så en plads med grus underlag, og fik parkeret en møgbeskidt camper og ditto Jytte. Så kom der kom en dansker, som havde set, at vi var kørt fast, men først da havde set, at vi var danskere, og vi nu var på plads, kom han. Som om man kun kan hjælpe sine egne!! Kedelig type!! Han viste os et par gule plaststrimler, som han havde købt i en nærliggende camper forretning til brug ved fastkørsel. Sådan nogle har vi købt nu!
Badefaciliteterne var kun til sommerbrug, for de var åbne både for neden og for oven til det fri – det var 10 grader og regn, så vi glædede os over vores eget bekvemme badeværelse med varme. Heller ikke vaskefaciliteterne var noget at råbe hurra for, så de 4* stjerner var en del i overkanten.
Da vi var i nærheden af Valpolicella distriktet, kørte vi til en vingård som hedder Santa Sofia. Jytte kan godt lide Amarone og Valpolicella generelt, og hun fik smagt på flere gode vine, både nogle, som havde været lukket op i ca. 4 dage og en som lige blev lukket op, der var en væsentlig forskel. Det var ikke billigt at købe på gården, deres Amarone kostede over 200kr. pr. flaske, så Jytte købte 6 lidt billigere flasker, der var fremstillet efter samme princip, men havde ligget knapt så længe.
Det var ved at være tid hvor vi skulle vende næsen hjemad, så vi kørte mod Locarno igen. Men først skulle vi lige finde campingbutikken, hvor vi kunne købe de gule strimler. Vi fandt den og fik købt både strimlerne og en lampe til camperen, mens det begyndte at regne igen, og da klokken var efterhånden hen ad 17, droppede vi at køre videre.
Vi havde fundet en plads som så lovende ud, det var i Monzambano, nr. 46040 (N46°09´36,9” E08°48`05,5”). Da vi kom til pladsen, fik Jytte vist hvor vi kunne holde. Pladsen var i 2 etager og den nederste var ved en sø. Jytte fik lidt dårlige fornemmelser om at køre fast igen, for det øsregnede, men ejeren bedyrede, at grunden kunne bære, og det kunne den – lige, når man kørte med forsigtighed. Men det er en fin og velholdt plads.
Da vi ankom til camperpladsen i Locarno, var det et helt andet syn, der mødte os, end vi så på udturen, hvor vi næsten var alene. Nu var pladsen fyldt, og vi fik den sidste plads – det var jo påske. Denne gang måtte vi holde på pladserne ved vejsiden, den anden plads var stadig delvist optaget af en kæmpe vandpyt.
Vi havde aftalt, at vi ville blive i Locarno søndagen over, og efter frokost gik vi en tur langs sø promenaden, hvor en masse andre mennesker også var ude og gå og nyde det lune vejr. Det var påskedag og 17 grader, men vinden var hård til kuling, så vi havde både trøjer og vindjakker på.
Fra Locarno til Dömitz var der ikke meget at berette om. Jytte forsøgte at finde et posthus, for at finde ud af, hvor vi kunne få fyldt vores tankflaske med ren propan efter Wynens liste, der var sorteret efter postnumre, og da hun langt senere på dagen fandt ét i Winterfeld, viste det sig at listen var på tykkelse med 3 x erhvervstelefonbogen for Storkøbenhavn. Det droppede vi.
Til gengæld var der en frisør lige ved siden af, der havde tid til 2 x klip – og det var lige os, blev vi enige om. Så vi blev placeret i hver sin vaskestol med egen shampoo og hver sin frisør – denne gang havde Lejf fundet sig en ung dame med mange tatoveringer og piercinger. Han gøs, men hun kunne lide det, var glad for sine implantater og lod sig gerne fotografere.
Vi havde fundet en plads i Dömitz, som så godt ud (N 53° 8´ 10,8” E 11° 15´ 17,7”, h=12m). Pladsen lå langs en sideflod til Elben, hvor den møder Elben og så smuk ud, men grunden var noget mudret at se på, og vi havde nogle betænkeligheder ved, at parkere der, men blev enige om at forsøge og det gik godt!! Der holdt en 6-7 andre campere langs floden – ingen flodbåde, hvilket var synd for Lejf, som er fascineret af flodbådene, men næste morgen var der masser af sjove ænder og hejrer, der dykkede og en enkelt turbåd med turister, så det gik alligevel.
Fra Dömitz kørte vi til Lüneburg med ophold ved forskellige butikker, især ved vegetarbutikker, fordi Jytte er vegetar. I Lüneburg vi kom i Kaufland ude ved Fiat, i Biomarkt og i Aldi og havde efterhånden brugt alt, hvad vi havde af kontanter, for i Tyskland tog man den gang ikke andet end FB- kort. Jytte fyldte bilen til bristepunktet med vegetarmad – for første gang på turen satte hun pris på, at det er så koldt, for så kunne hun bruge bagagerummene som kølerum!!
Vi havde været i Lüneburg nogle gange efterhånden, så det var næsten som at komme hjem igen – dejligt hver gang. Det er en skøn by at handle og spise i, og ikke mindst til at gå rundt med snuden i vejret og kigge på de dejlige bygninger.
I Lüneburg holdt denne camper da vi kom. Havde vi haft den, ville vi selv have kunnet komme fri på campingpladsen Belle Italia.
På vejen hjem, besøgte vi Erling og Lars i Sakskøbing og havde et par hyggelige timer hos dem. Det blev sent før vi kom hjem. Lejf insisterede på at køre helt hjem, selvom Jytte var træt – men vi havde på vejen hjem aftalt, at vi altid brugte en masse tid på at pakke ud, når vi kom hjem, og at det var for hårdt denne aften. Så vi besøgte kun lige akvariefiskene, skruede op for varmen, blev i camperen til næste morgen og forlængede således ferien med en nat på vores egen autocamperplads. Det er en rigtig god ide!
DFAC 0006 – Jytte Jakobsen og Lejf Jensen
