Bente og Henrik Krebs er netop hjemkommet fra en kort tur til Spanien, og fortæller om en enkelt ‘spise ude’-oplevelse af mange.
Der var kun et hul på 4 uger i kalenderen. Aftale i den ene ende i Karrebæksminde, i den anden ende i Roskilde. Det skrev jeg i en mail til Erik, der som gammel navigatør ikke mente at Navarra (hvorfra mailen var sendt) sådan lå lige på en storcirkelkurs mellem Karrebæksminde og Roskilde. Det er jo rigtigt, men jeg mente der var tid nok til en tur til Frankrig – Bente sagde Spanien. Det blev til begge dele.
Men hvorfor så køre så stor en omvej til Roskilde? Der er rigtig mange grunde. En af de gode grunde er chauffør-restauranterne. En enkelt af grundene. Om formiddagen og eftermiddagen ser du langs landevejen nogle restauranter med kæmpe tomme gruspladser. Men henimod 12 – 13-tiden er de proppede med store lastbiler. Rigtig store, så vores lille 7-meter køretøj alligevel kan finde et efterladt hjørne. Det er næsten altid en succes. Buffet eller 2-4 retter med vin til 7-12 euro alt inkl. Dummede os engang i begyndelsen ved at insistere på at vi kun skulle have 1/2 karaffel vin. Den ene af os skulle jo køre. De støvede rundt efter 1/2 og fandt den. Men vin var inkluderet – hvadenten du drak den eller ej.
Det er næsten altid en succes med chaufførrestauranterne. Næsten. Men i går fik vi godt nok et lækkert stykke kød, men tilbehøret var …. noget der vist skulle forestille pommes frites, var det klammeste jeg længe har smagt. Vi havde ellers været samme sted for nogle år siden og husker det meget positivt.
Så idag ledte vi efter en ny chaufførrestaurant for at lappe på det. Den kom ikke sådan lige ved spisetid, så vi stoppede ved et lille sted med plads til 5 biler – max to af vores størrelse. De reklamerede med ‘Combinados’ for 5 EUR. Ikke fordi jeg ved hvad det betyder.
Parkerede og fandt at de havde et spisekort. Det er ikke alle steder de har det. Det var godt nok på spansk og catalansk. Jeg er ikke så god til menukort-spansk, så “Do you speak English?”. På et hurtigløbende spansk fik jeg at vide at han talte spansk, og det lød bestemt til at være sandt. Og så gik han igang med at gennemgå menukortet. På spansk naturligvis. Det sprog kunne han jo.
Det var ikke meget vi forstod. En af tapas-retterne var noget med fisk forstod vi. Tapas er små (meget små eller ikke så små) forretter. Flere af retterne gav han betegnelsen ‘bournos’, hvilket med vores begrænsede ordforråd betyder ‘godt’. Det var jo betryggende, men det gik for hurtigt til at vi lige fik fat i hvilke der var særligt bournos. Ikke noget godt grundlag til lige at vælge. Bente skar så igennem og bestilte ‘dos bournos’ og med lidt fagter fik vi kommunikeret at afgørelsen af hvad der var bournos overlod vi trygt til mesteren selv. Lige til en afklaring spurgte han ‘dos y dos’? Nej nej ‘uno y uno’. Og så en vino negre (mon ikke det er det samme som vino tinto?). Og ja – vi ville gerne have det serveret ude i den dejlige sol -det sidste var meget nemt at forklare selv på en blanding af spansk og dansk.
Vel anbragt udenfor med god kontrol over vores bil kom først en hjemmeetiketteret flaske vin (køleskabskold, men vistnok rigtig god) og kort efter to stykker hårdtristet toast med margarine og en smal strimmel ansjos (?). Jo – ansjosen var rigtig lækker (så lidt der nu var), men alligevel. Det var godt nok i kategorien ‘Tapas’ men var det osse en 5-euro-tapas?
Så kom en tallerken med nogle velkrydrede små stykker magert svinekød og kartoffelstykker med tydelig lighed (bortset fra formen) med pommes frites.
Flere klasser over de slatne strimler vi havde fået dagen i forvejen. Så jo – de første stykker brød var nok en Tapas han havde valgt på vores vegne. Og helt sultne var vi da heller ikke efter at have delt kødet. Men så kom en tallerken salat og derefter endnu en stor tallerken med hele sprødt stegte småfisk.
Vi var lidt betænkelige ved at putte sådanne hele fisk i munden. men blev dog nødt til at prøve. Uhm ja – de fisk smagte lidt ala stegt ål. Det er helt bestemt en af de retter han har givet betegnelsen bournos.
Regningen? Ja, to retter á 5 EUR og en samlet regning på 13 EUR efterlader jo 3 EUR til den gode halvdel af vinflasken Bente drak + et halvt glas til mig + salat + brød + ansjosforret. Så der var bestemt plads til lidt drikkepenge oveni for at have bidraget positivt til hvorfor det giver mening at lægge vejen om ad Nordspanien når man er på vej til Roskilde.
Min opfordring til alle: Du har to valgmuligheder – spis på McDonalds, så ved du hvad du får, men så kunne du lige så godt sælge autocamperen og cykle hen på den lokale burgerbar, eller spring ud i det. Ingen garanti for at det hver gang er så lækkert som her beskrevet, men det er faktisk hovedregelen.
Camperhilsen
Henrik
Formand, Danmarks Frie AutoCampere
