Vi ønsker i DFAC grundlæggende ikke at diskutere og argumentere på vores hjemmeside, men har på det seneste oplevet en eskalerende mængde udfald, beskyldninger og bagtalelser mod Danmarks Frie AutoCampere fra John Ipsens private hjemmeside, Autocamper-info.dk. John Ipsen er desuden “født” medlem af AutoCamperRådets bestyrelse.
John Ipsens udsagn i denne artikel på Autocamper-info indeholder en række “alternative sandheder” og tilsvarende alternative virkeligheder, som vi ikke har grund til at tage alvorligt end sige kommentere.
DFAC kan ikke påtage sig ansvaret for, at offentlige myndigheder og kommuner efterlever afgørelsen af vores klage til Folketinges Ombudsmand, om end vi gerne tilskynder til at gøre det, fordi vi naturligvis mener, at afgørelsen er i overensstemmelse med dansk lov og til fordel for autocamperturisme i Danmark.
I det konkrete spørgsmål om Holstebro kommunes parkeringsbekendtgørelse, henviser vi til pkt. 6 i referatet af Teknisk udvalgs møde d. 7. marts: referatet af Teknisk udvalgs møde d. 7. marts . Endvidere kan vi orientere om, at vi har opnået et udmærket og seriøst samarbejde med flere kommuner i Danmark med henblik på at bedre forholdene for alle autocampere uanset vægt. Dette på trods af John Ipsens intense arbejder for det modsatte.
Vi kan oplyse, at Danmarks Frie AutoCamper ikke har henvendt sig til de nævnte svenske og norske medier, men at de selv har lavet research og hentet oplysninger på vores hjemmeside. Oplysninger, som vi naturligvis står fuldt og helt inde for. Det er glædeligt, at også udenlandske autocamperorganisationer tager vores arbejde og resultater alvorligt og viderebringer vores anbefalinger om ansvarlig og hensyntagende parkering til deres læsere.
Venlige camperhilsener
Bestyrelsen