IndholdNyhederMidlertidig afmelding af nummerplader

Midlertidig afmelding af nummerplader

Det er stadig muligt for autocampere at afmelde deres biler i lavsæsonen, skrev Skatteminister Morten Bødskov i januar 2021 som svar på én af DFAC´s henvendelser om det forkerte i, at autocampere skal betale CO2 afgift efter deres mulige udledning og ikke efter deres faktiske udledning.

Knapt 30% af de danske autocampere afmeldes om vinteren, og det er rigtig bøvlet. Så både i 2017 og i 2020 har DFAC forsøgt at gøre midlertidig afmelding lettere og mere fleksibel ved at foreslå skatteministrene, at pladerne kan blive siddende på bilen, mens man selv klarer det administrative arbejde via internettet. Nu prøver vi så igen – alle gode gange 3!

Oplægget til 3. gang kom fra AutoCamperRådet (ACR), som henvendte sig til DFAC om et fælles høringssvar om en ændring af politiets mulighed for brug af ”automatisk nummerplade genkendelse” (ANPG). Det var meget positivt, at ACR gjorde os opmærksomme på denne høring – og både ACR (m. fl.) og DFAC har nu indsendt høringssvar.

Politiets automatiske system bruges allerede nu til at fange syndere, der kører uden forsikring eller gyldige nummerplader – og vil også kunne bruges til digitalt, midlertidigt afmeldte nummerplader med den tilføjelse, som DFAC har foreslået.

DFAC´s beregninger viser, at de høje omkostninger, som var argumentet for Skatteministerens afslag, svarer til, at ALLE autocampere, bliver afmeldt om vinteren. Det er jo helt urealistisk.

Vi har nu sendt beregningerne til Skatteministeren og Skatteudvalget og håber på, at de sammen finder ud af, at det er en rigtig god ide, at AC-bilister selv laver det administrative arbejde i af- og tilmeldingen.

Så sparer Staten penge til administration. Og de AC ejere, der ikke bruger bilen i vinterhalvåret, sparer alt besværet med at de- og påmontere nummerplader, køre overflødige km for at aflevere gamle og hente nye plader, ændre brobiz-automatisk nummer osv. osv. Kort sagt ”en win-win”-løsning.

”……. Dertil bemærkes, at autocampere fortsat kan afmeldes uden for sæson, og at de dermed ikke bliver pålagt afgifterne i denne periode

Skatteminister Morten Bødskov

Seneste nyt

Parkering / Campering

Camper i skyen

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC