Presse materialeNy AC plads: Hirtshals

Ny AC plads: Hirtshals

Autocamperpladsen i Hirtshals, som lå mellem Jyllandsgade og Doggerbanke på den såkaldte Stolzes plads blev for nylig med meget kort varsel nedlagt, og gravemaskinerne gik i gang mens der stadig holdt autocampere, der havde betalt for en overnatning – sikke en opvågning!!
 
DFACs lokale medlem Knud B. Olesen fik kig på, at en tidligere lastvognsparkering med toiletfacilitet ved den tidligere station stod ubrugt, og tog fat i Laila Zielke, formand for turistforeningen og den fond, der ejer pladsen med henblik på at få lavet en ny autocamperplads. Siden da er pladsen kommet igennem kommunal behandling og godkendelse i rekord-tempo, og den blev indviet d. 8. september. Læs mere i den lokale avis ”Flaskeposten”.
 
Den nye autocamperplads ligger i gåafstand til bymidten med shopping, indkøb, caféer og restauranter, den ligger tæt på færgerne, E39 og Hovedvej 55 og kan findes på koordinaterne: N 57°35’29.0″ E 9°57’45.8″, 57.591392, 9.962723.
 
Pladsen er indhegnet med bom, der er plads til 25-30 autocampere, og der bliver mulighed for at benytte toilet- og tømningsfaciliteter – dette arbejde er dog endnu ikke afsluttet.
 
Turistforeningen ejer den lokale campingplads, som vil drive og passe pladsen, ligesom de passede den tidligere autocamperplads. Prisen bliver 10 € – 75 kr.

Fotos venligt udlånt af Flaskeposten.

Seneste nyt

Newspaper WordPress Theme

Læs også

DFAC