Undersøgelse om AC-pladser
Det er nu på tide at løfte sløret yderligere for resultaterne af den undersøgelse, som DFAC´s medlemmer svarede på i april måned. Emnet var bredt omkring ”AC-pladser”, og hele 151 medlemmer brugte tid på at fortælle om, hvilke pladser de foretrækker, hvad der er optimalt eller ligegyldigt og om, hvad de maksimalt vil betale for at bruge de forskellige typer af pladser eller for faciliteter. DFAC´s medlemmer fik selv resultaterne i maj måned – både via DFAC´s interne forum, FritForum, og direkte pr. nyhedsbrev nr. 50 d. 6. maj.
Dén gang stod DFAC på gloende pæle på grund af tidspresset omkring generalforsamlingen via FritForum, der foregik fra d. 8.-15. maj – men nu er der mere ro på, og vi vil gerne dele vores viden med ”resten af autocamperverdenen”.
Der er i FritForum løbende debat om AC-pladser og hvordan vi bedst arbejder med dem – og for nylig har pris-spørgsmålene (igen) været drøftet både her og i flere Facebook-grupper.
I undersøgelsen er der ikke meget tvivl om, hvad vores medlemmer vurderer:
*En plads i naturen med dejlig udsigt, fred og ro, god plads om bilen samt basale faciliteter er drømmen for autocampere. Ligger pladsen meget bynært eller nær en attraktion, har vi en ”13”er. Havnepladser er også interessante.
*Det er meget vigtigt at der er et rimeligt forhold mellem pris og faciliteter / beliggenhed.
*Quick-stop pladser og campingpladsophold indenfor eller udenfor bommen er ikke interessante.
Læs selv videre her
Et ”gennemsnit” er en løjerlig ting, hvor store udsving i besvarelserne kan ophæve hinanden og ”forsvinder”. Derfor har vi også undersøgt ”meridianen” – som er den værdi, hvor lige mange svar ligger over og under værdien.
Medianen er beregnet for de maksimale priser, som medlemmerne vil give for de forskellige pladstyper, og kan læses her, hvor den er sammenholdt med gennemsnittet.
Bestyrelsen